Uge 8 og 9 – 33 uger ude – Når tanker bliver til virkelighed, ned og op igen

Jeg har ikke vejet mig denne her uge.

De sidste to uger har været meget blandet. Første uge fløj jeg på en lyserød sky, alt gik perfekt, men så kom nedturen.

Uge 8

Jeg har det helt fantastisk og ser så positivt på alt. Mealpreppen fungerer virkelig godt og gør det hele så simpelt. Denne her uge har dog ikke været helt uden problemer. Min krop er begyndt at arbejde imod mig og gør mig mere sulten end normalt. Det kan jeg særligt mærke om aftenen og natten, hvor jeg har svært ved at falde i søvn og sove. To nætter har jeg været nødt til at tage lidt at spise for at kunne falde i søvn.

Jeg synes det er virkelig spændende at lære min krop at kende på en ny måde. Jeg kan se og mærke, at jeg bliver stærkere og finder langsomt frem til små tricks, som gør det lettere at spise mindre. F.eks. så fungerer det bedst at træne før et måltid. Hvis jeg tænker for meget på mad, så har jeg fundet ud af at jeg som regel keder mig lidt. Tidligere på uge var jeg virkelig sulten og havde allerede spise mit eftermiddagsmåltid, så jeg begyndte at rydde op og organisere mine køkkenskabe. Hvilket gjorde, at jeg glemte at jeg var sulten og sagtens kunne vente med at spise til aftensmaden. Jeg er meget inspireret af youtubere – vloggere for tiden og går med tanker om at filme min hverdag og tanker i stedet for at skrive.

Uge 9

Uge 8 sluttede lidt stressende, da jeg havde en travl nattevagt om fredagen, som slog mig lidt ud af kurs. Lørdag drak jeg alt for meget vin og endte med at blive al for fuld. Jeg har nu besluttet mig for at tage en pause fra alkohol af flere årsager. Jeg synes ikke det tiltaler mig så meget mere at være fuld og har flere gange ladet være med at drikke og stadig festet til den lyse morgen. Jeg har fundet ud af, at jeg dulmer mine følelser med alkohol og da jeg har misbrug tæt i min familie, vil jeg ikke gå den vej. Som det sidste, så passer det ikke ind i den nye livsstil jeg vil have som fitnessatlet.

Begyndelsen af ugen gik nogenlunde, selvom jeg kunne mærke tvivlen i mit hoved. I slutningen af ugen fik jeg udløst en masse vrede, som førte til frustration og jeg begyndte at stille mig selv spørgsmålet: Hvad er meningen med livet? Jeg har stillet mig selv det spørgsmål mange gange og nogle gange synes jeg, at jeg kender svaret – Lykke. Men hvad gør man så, når man ikke er lykkelig? Jeg finder meget mening i at træne og leve sundt, men jeg vil også gerne give min viden videre. Men jeg kender ikke alle svarerne for et sundt liv og jeg oplever selv udfordringer, så hvordan kan jeg hjælpe andre, hvis jeg ikke kan hjælpe mig selv?

Min underviser sagde engang til os, at den der knækker koden til at få folk til at leve sundt, bliver rig. Jeg tror det er min mission at finde den nøgle og måske er det derfor jeg bliver ved med at få udfordringer, fordi jeg skal lære af dem. For hvis jeg som 28 årige fraskilt og single, arbejdsløs, stress- og depressionssårbar kan knække koden til min sundhed og leve det liv jeg drømmer om, så har jeg muligvis en chance for at hjælpe andre. Jeg har kun mig selv – ingen andre forstår mig og det er okay.

Som en ny motivation, så sætter jeg et mål for de næste 8 uger om at tabe 4 kg. Jeg vil nedsætte mit madindtag og sætte min motion op – stadig styrketræning og lavintensitets cardio.

Jeg vil nå mit mål om at have en stærk psyke og krop!

Selvom der ikke er sket noget sønderligt på vægten, så kan jeg se min krop har ændret sig og jeg er blevet markant stærkere. Det er om at finde det positive frem, når tvivlen sætter ind.

14494681_10157523437530553_8519372828480445916_n

Uge 7 – 35 uger ude. Kan det virkelig være så simpelt?

Vægt +0,2 kg

Fedtprocent: 0 %

Muskler: 0 %

Beklager den sene update, men har simpelthen haft så mange ideer og tanker denne her uge, at jeg er kommet fra det. Til gengæld kan jeg løfte sløret for, at der snart kommer til at ske lidt forandringer i forhold til bloggen.

Selvom der ikke er slet meget på vægten denne her uge, så kan jeg begynde at se og mærke forandringerne på min krop. Min nye rutine, hvor jeg estimerer kalorier og har lagt mere cardio ind, har gjort en stor forandring. For selvom der ikke er sket så meget vægtmæssigt, så ved jeg, at jeg har haft en god uge. Hver aften har jeg gået en lang tur ned til en lille sø, som ligger i nærheden.  Det har været en god måde at rense tankerne på.

Denne her uge har jeg haft en masse aftaler, så da weekenden kom – kunne jeg mærke at jeg havde brug for at være alene. Så lørdag havde jeg en spa-dag og fik ordnet lidt praktiske ting. Jeg elsker virkelig at være sammen med mig selv og gør noget godt for mig.

Jeg kan mærke, at jeg har en følelse af at være hel. Det betyder at jeg ikke leder efter en kæreste lige nu selvom mulighederne er mange og jeg bliver inviteret på en masse dates. Denne her uge har jeg fundet nogle ting at lave, som gør mig glad og inspirerer mig og min hjerne kører på højtryk for tiden med idéer og planer.

Jeg vil egentlig holde denne her update lidt kort, da jeg har en masse ting til den næste.

Hjertekram Natalie Camille

Dating – jeg forstår det ikke

Dating – puha ha. Noget jeg har gjort meget i perioder, men også holdt nogle gange pauser fordi jeg simpelthen har mistet min evne til at mærke om der er gensidig kemi. Jeg stoler meget på min mavefornemmelse og bruger den i stort set alle aspekter i mit liv også dating. Men den virker ikke! Jeg var på en date i fredags, en date hvor jeg havde følelser af “det her kunne godt blive til mere”, jeg troede også jeg fik det bekræftet af ham, da han i slutningen af daten talte om “næste gang”. Vi sagde farvel og jeg følte mig helt høj på vejen hjem, havde kilder i maven og kunne ikke stoppe med at smile. Men så kom ventetiden for en besked. Og allerede her begyndte min mavefornemmelse at virke igen, for han skrev ikke. Dagen efter var jeg lidt træt af at vente og skrev en kort “tak for i går” – besked, stadig intet svar.

Hele lørdagen gik jeg og kiggede på min telefon og alle tankerne begyndte “var det i virkeligheden ikke en succesrig date”, “måske har han bare travlt” og “mon der er sket noget”. Søndag var alle sommerfuglene fløjet igen og selvom jeg stadig havde et lille håb, så tænkte jeg, at det nok kun var mig, der havde følt mere under daten. Derfor kom det heller ikke som den største overraskelse, da han endelig skrev søndag aften dvs. 48 timer efter daten med en afvisning, pæn afvisning bevares, men en afvisning.

Det er aldrig rart at få en afvisning, men på den anden side, så vil jeg på ingen måde være sammen med en mand, som ikke er fuldstændig vild med mig ved første øjekast. En som skriver 5 min. efter daten og spørger, hvornår vi skal ses igen. Jeg vil ikke nøjes, jeg vil have ægte varig dyb kærlighed. Lige nu er jeg også så optaget af bikini fitness at jeg ikke føler jeg har plads til en mand. Lige nu er det nemlig “mig-tid”, jeg vil ikke gå på kompromis med nogen. Jeg er så lykkelig for at være single.

En astrolog kunne se, at jeg havde mulighed for at mød min eneste ene i september dvs. nu og ellers i april næste år. Jeg gav måneden et forsøg og det mislykkedes. Så nu holder jeg en pause og fokuserer på mig i stedet. Kommer der muligheder vil jeg tage dem, men det er slut med at opsøge det. Tinder er slettet og sikke en befrielse.

Uge 6 – 36 uger ude – Opture og afvisninger

-1,9 kg på vægten

-0,4 % fedt

+0,2 % muskelmasse

 

Jeg har haft en helt fantastisk uge, hvilket jeg både har følt og som også har givet udslag på vægten. Det hjalp virkelig at lave en detaljeret plan for mad, styrketræning og motion. Men for mig skal alt ikke være let, så denne her uge har jeg også måtte kæmpe med afvisninger. Først en jobafvisning for et virkelig spændende job, som jeg tænkte lige var mig og en dateafvisning fra en mand jeg følte en kemi med efter en date. Men jeg er stolt af mig selv, for selvom det har været to lidt hårde afslag, så har jeg ikke ladet det ødelægge mit humør. I stedet har jeg gået en lang tur for at få renset hovedet og hold op det har hjulpet. Alt bliver bedre efter en gåtur.

I går talte jeg med min veninde og hun var så sød at spørge om ikke, jeg ville hjælpe hende med at nå hendes kropsmål og forbedre hendes sundhed, og selvfølgelig vil jeg det. For det første føler jeg jeg har fundet en god vej og spændt på om se, hvordan det virker på andre og det andet er, at jeg vil have en at dele alle mine oplevelser med, som er i gang med samme rejse.

Endelig føler jeg mit liv har mening og kan mærke i min mave, at jeg er på rette spor og indtil videre løst mange af de forhindringer, der har været. For mig kan jeg ikke fejle mere, jeg kan kun få mere viden, så jeg kan finde den rette metode til varigt vægttab.

Hjertekram Natalie

Uge 5 – 37 uger ude – Stor motivation

-0,3 kg fedt

-0,6 % fedt %

+ 0,1 % muskel %

Efter sidste uges nedtur har uge 5 været helt fantastisk og der er sket noget på vægten, men kan også begynde at se det på min krop. Jeg vidste efter sidste uge at jeg blev nødt til at finde en indre motivation, så i løbet af ugen har jeg søgt og læst rigtig meget omkring bikini fitness især på youtube. Helt lavpraktisk har jeg kigget på hvordan min bikini skal være, regler omkring sko indmeldelse osv. samt sko. Jeg kan godt lide at være kreativ og motiveres meget af at planlægge, så jeg har besluttet mig for at lave min egen bikini. Det er både billigere og så kan jeg bruge mine kreative evner. På youtube findes der en guide til, hvordan man syer og den har jeg tænkt mig at kigge på som inspiration.

Derudover har jeg lavet en udførelig plan for min uge og selvom jeg ikke er meget for at tælle kalorier, så har jeg fundet ud af at det intet gør mig, når jeg foodprepper. Så skal jeg nemlig kun gøre det en gang om ugen og så ved jeg hvad, der er i de forskellige retter.

Energien gennem dagen er fordelt på fire måltider a 400 kcal, en Proteinshake, en BCAA portion og et preworkmåltid. Fordi der ikke er sket så meget på vægten, så har jeg sat ekstra meget motion ind, så jeg rammer et energiunderskud på 9000 kcal om ugen – svarer til 1 kg fedt. Har valgt at styrketræne 6 gange om ugen i ca. 45 min., yoga 1 time om mandagen, Thai bo (hvis der er energi) om onsdagen og resten af tiden går jeg ture (16.000 skridt de dage jeg ikke har holdtræning), mens jeg hører lydbog. Det fungerer helt vildt godt og kan mærke at jeg ser frem til min træning og at min krop ikke bliver overtrænet.

Psykisk går det også rigtig godt, selvom jeg igen har fået afslag på et job, så er jeg ved højt mod og føler jeg udretter noget med min krop og derved har en mening med livet.

Kærligheden til mig selv er utrolig høj og føler ikke jeg mangler noget for at få det godt – jeg har det godt som arbejdsløs og single. Der skal nok komme en mand og et job på et tidspunkt, men vil ikke vente mere – Vil have det godt med det jeg har nu og her.

Billedet er fra min cheat day i lørdags, hvor jeg fik nachos og rosévin – det var rigtig lækkert og nød det uden dårlig samvittighed. For selvom jeg har målet om bikini fitness 27. maj, så er det her en livsstil ikke en kur.20160910_192400

Hjertekram ♥ Natalie Camille

Uge 4 – 38 uger ude – Manglende Motivation

+ 2,4 kg

+ 0,8 % fedt

– 0,3 % muskler

Der er intet godt ved ugens resultater, men det kom ikke som nogen overraskelse. Jeg har overholdt min træning, men mad og psyken har haltet. Har fundet ud af, hvor meget de to hænger sammen for mig. Jeg er vist det man kalder en følelsesspiser og min motivation har været helt forsvundet. Føler også der har været en form for selvsabotage i det og at jeg på et dybere punkt måske ønskede at fejle. For det er skræmmende at sætte sig et mål og opnå det for det betyder at man viser, hvad man er i stand til og det medfører krav og forventninger.

Jeg tænker meget over hvordan jeg kan bryde de negative tanker og finde motivationen igen. Nogle gange virker træning, men det gjorde det ikke denne gang. Så jeg genså den youtube dokumentar, som gav mig motivationen for 4 uger siden Elle Ip weight loss motivation transformation. Den er virkelig god, fordi hun fortæller om alle nedturene og lysten til at give op, men hun fortsætter og når sit mål om at stille op i Bikini Fitness.

Jeg har tænkt meget over, hvad der egentlig motiverer mig for at gøre det her. Mange tror at jeg måske vil elske mig selv højere eller tro at jeg vil have lettere ved at finde en kæreste. Men intet af det motiverer mig for jeg vil ikke elskes for den måde jeg ser ud på, men for den jeg er. Det betyder meget lidt for mig om andre synes jeg er smuk, hvad der betyder noget er om andre synes jeg er et godt inspirerende menneske, som har noget at tilbyde verden. Og det er det, der er min motivation. Bikini Fitness er det første skridt til at finde ud af, hvordan man kan nå sine mål. Jeg vil være en inspiration ligesom Jamie Eason Middelton og gøre en forskel for folks liv. Jeg vil vise mig selv, at jeg godt kan nå mine drømme, hvad end de er. Så jeg pakker selvhad og negative tanker væk og fokuserer på al det positive som jeg vil lære på min rejse. For positiv energi er meget stærkere end negativ.

For at holde min motivation vil jeg lave en liste over de ting, som motiverer mig her og nu så som at høre en god sang, se en dokumentar eller have en dyb samtale og en liste over hvad der motiverer mig bagefter f.eks. træning, wellness, yoga eller meditation.

Uge 3 – 39 uger ude

IMG_20160828_124410IMG_20160828_095608Vægt: +0,2 kg

Fedt % : + 0,2 %

Uge 3 var hvad jeg vil kalde for en cheat uge, jeg gjorde den fejl ikke at mealpreppe og det kan jeg godt mærke ikke var det mest optimale. Det er nok også derfor jeg er gået op både i fedtprocent og kilo, men det kunne have været værre. Jeg overholdte min træningsplan, men mit humør var ikke det bedste. Men nu starten en ny uge og jeg har mealpreppet 6 morgen-, 6 frokost- og 6 aftenmåltider og gjort klar til mellemmåltiderne.

Jeg giver ikke op og lærte meget denne her uge omkring mine madvaner f.eks. så har jeg en tendens til at gå efter kalorieholdige fødevarer, når jeg er i dårligt humør, men ved også, at det hjælper ikke på humøret tværimod. Derfor skal jeg øve mig i at finde på andre ting, som faktisk virker og acceptere, at det er okay være negativ for en stund. Nu er det søndag og jeg ser positivt for livet igen. For jeg ved at det rigtige job nok skal komme og at jeg nok skal  finde min store kærlighed, det tager bare tid ligesom det tager tid at nå mit mål til bikinifitness. Jeg tror på at der er en mening med det hele og at jeg i denne her periode blot har en masse jeg skal lære.

I længere tid har jeg ikke følt at det var okay at være lykkelig for jeg manglede jo drømmejobbet og drømmemanden, men alle fortjener at være lykkelige ligemeget hvor de er i deres liv. Det gør mig ikke til et dårlige menneske at jeg ikke har alt. Tværtimod, så gør det mig til et ambitiøst menneske at jeg ikke giver op. Det vigtigste at huske er, at det er ikke de dynamiske ting som skaber et godt liv som job, penge og kæreste, men hvordan ens sind har det. Jeg kan ikke ændre på min situation, men jeg kan acceptere den og tænke mig lykkelig.

Hjertekram ♥ Natalie Camille

 

Uge 2 – 40 uger ude

Vægttab: – 0,8 kg

Fedt % : – 0,4 %

Muskelmasse: + 0,1 %

Det har været en rigtig god uge, følger stadig planen og taber mig som jeg skal plus at jeg samtidig tager muskelmasse på. Jeg synes heller ikke, det er en urealistisk plan jeg har lagt og det føles meget mere om en livsstil og prioritering end en kur. F.eks. har jeg cheat dag om lørdagen, så da jeg skulle til personalefest torsdag og fødselsdag fredag undlod jeg blot at drikke alkohol og jeg havde det alligevel sjovt. Samtidig var det dejligt at vågne om morgenen uden tømmermænd.

Jeg havde tænkt, at jeg skulle spise alt muligt usund på en cheat dag, men havde faktisk slet ikke lyst til andet end min normale mad. Om aftenen skulle jeg i byen og her drak jeg og syntes egentlig ikke at aftenen var anderledes end de dage, hvor jeg ikke drak. Men synges det smagt dårligt, jeg sov dårligere da jeg kom hjem og havde en lille smule tømmermænd søndag. Det er sjovt som det at drikke faktisk er meget psykisk. Men ved også fra tidligere at det er stemningen, som gør mig fuld andet end det er alkoholen.

Et godt eksempel er når jeg er sammen med min veninde Camilla. Vi har det så sjovt lige meget om vi har drukket eller ej og folk tror vi er fulde eller på stoffer, selvom vi er helt ædru. Jeg har fået mine øjne lidt mere op for at jeg faktisk ikke behøver drikke, når jeg er ude. Kan stadig godt være jeg tager en våd bytur engang i mellem, men jeg holder mig til det om lørdagen og hvis jeg ved jeg skal drikke vil jeg give min krop den bedste mad inden.

Kan mærke at jeg endelig har fået min livsstil, som er realistisk og er overens med mine mål. Jeg kigger mig i spejlet hver dag og siger positive ting til mig selv. Jeg ville ønske at flere ville give komplimenter til sig selv, det er både dejligere for en selv og de personer som er i nærheden. Personligt synes jeg det er drænende at lytte til folk, som er meget selvkritiske og higer efter bekræftelse. Min erfaring er at jo mere man udstråler, at man er tilfreds med dig selv, jo flere komplimenter får man. Nåh ja og det der med at sige “tak i lige måde” til et kompliment skal bare stoppes. Lær at sige tak og tag det ind.

Hjertekrammer Natalie Camille ♥

Uge 1 – 41 uger ude

Så gik den første uge og det er gået så godt. For det første har jeg nået over mit ugentlige mål og tabt 0,5 % fedt, taget 0,1 % muskelmasse på og tabt 1,1 kg på vægten.

Jeg kunne ellers mærk,e at min motivation for at starte, ikke var så høj og havde tusind undskyldninger. Men valgte at fokusere meget på mine undskyldninger og tænke “jeg må spise alt, som jeg vil, men jeg vælger at give min krop det sundeste”. Da jeg havde en sukker-craving i midten af ugen valgte jeg at købe to pakker 70 % og en pakke 80 % chokolade. Den første pakke spiste jeg med det samme, da jeg kom hjem. Så tænker man måske umiddelbart, at det var skidt, men jeg prioriterede at spise chokoladen og så spiste jeg ikke resten af dagen (havde heller ikke lyst). Så jeg fik faktisk stoppet en craving og min krop havde det godt efterfølgende. De to andre pakker dette jeg op i små pakker med 3 stykker i hver (175 kcal) og puttede i køleskabet som jeg så har spist som mellemmåltid i løbet af ugen. Det fungerede rigtig godt og virkelig lækkert at spise chokolade.

Lørdag var min første cheat day, men cravede ikke noget, da jeg vågnede, så spiste en let sund morgenmad og så gemte jeg min appetit til jeg var ude at spise vegansk sandwich på Café N i København- det var så lækkert. Efter aftensmad tog jeg til bryllup, hvor min cheat day rigtig kom i spil, fordi jeg drak alkohol dog primært skinny bitch (vodka og danskvand).

Jeg kan godt lide at udfordre mig selv, så det bryllup jeg var til – kendte jeg kun brudegomme. Så lige da jeg kom var det skræmmende slet ikke at kendte nogen. Overvejede kort om jeg skulle tage hjem – på trods af jeg var taget den lange vej fra Slagelse til København. Men der gik ikke mere end 10 minutter, så var jeg i snak med den første. Så det blev en sjov aften, hvor jeg også for første gang i mit liv – fik et kompliment for mine ben (må være al den bentræning). Nogle gange er det dejligt at overvinde en lille frygt og få en masse positivt igen.

Noget andet godt er, at på trods af at jeg lå med tømmermænd søndag, så havde jeg ikke lyst til noget usundt og sørgede for at spise en masse plantemad. Jeg kan mærke at denne her måde at leve på er let og overskuelig, præcis som jeg kan lide det.

Snapchat-7762010302347027345

A tinder date

Snapchat-4279441215573601487Snapchat-5549365208530632188For nogle uger siden følte jeg det var op tide at følge det gamle ordsprog og komme op på hesten igen mht. dating. Så jeg downloadede Tinder igen igen og begyndte at matche. Jeg har aldrig haft særlig meget held med Tinder, men tænkte, at nu var det på tide at forsøg igen efter en længere datingpause. Jeg begyndte at skrive med en fyr, lad os kalde ham M, og han inviterede mig ud. Dating gik godt og vi aftalte en 2. date, som efter min mening også gik godt på trods af, at jeg ikke følte sommerfugle i maven. Men det forsikrede min veninde mig om, godt kunne komme med tiden.

M virkede som en rigtig Mand med langt fuldskæg og crossfitter (I kender vist typen). Han virkede sød, empatisk, accepterende og en lille smule usikker. Men på den gode måde. Så selvom jeg ikke følte mig forelsket, så havde han alligevel gjort mig nysgerrig på at lære ham bedre at kende.

Jeg skrev en besked til ham efter nr. 2 date, som han ikke svarede tilbage på, hvilket selvfølgelig var 1. indikation om, at han ikke var interesseret. Selvom vi havde kysset flere gange på både 1. og 2. date. Men han skulle ud at rejse og jeg forblev positiv og tænkte, at han måske bare havde travlt eller ikke var så god til at skrive. Efter 8 dage, stadig uden svar, skrev jeg igen til ham og spurgte til hans ferie. Han svarede kort uden spørgsmål tilbage, hvilket selvfølgelig var 2. indikation om, at han ikke var interesseret.

Personligt er jeg blevet god til at sige til folk, om jeg er interesseret eller ej. Det synes jeg er det mindste man kan gøre, når den anden person har brugt tid sammen en. Så for at få alt opklaret med M spurgte jeg ham direkte om han havde lyst til at mødes igen for fornemmede ikke den store interesse. Efter 12 timer svarede han kort, at han ikke følte der var en gnist og derfor var det nok bedst at holde her. Bum, så fik jeg sandheden smidt i hovedet og det var da dejligt med afklaring, men følte også en smule skuffelse. Ikke fordi han skrev sandheden, men fordi han ikke bare sagde det som det var efter daten i stedet for bare at ignorere. Det er i hvert fald ikke det jeg forbinder med en rigtig Mand. Hvorfor ikke bare være ærlig for starten og sige “tak for en hyggelig date, men jeg er ikke interesseret i en 3.” – det burde da ikke være så svært.

Men ja nu er jeg tilbage til udgangspunktet og tvivler stærkt på, om der findes en mand til mig eller om jeg for evigt skal forblive single. Endnu en gang blevet skuffet over dating og har mest lyst til bare at droppe det hele igen. Synes det hele er et spil og man skal agere på en falsk måde for at tiltrække opmærksomheden. Jeg føler, jeg har oplevet for meget til at kunne være falsk og følge et regelsæt for, hvad man må og ikke må. Jeg vil bare gerne være mig og finde en som synes jeg er den dejligste person i verden på trods af alle mine mange fejl. En som kan se bag min facade og som skriver til mig 2 min efter daten fordi han ikke kan vente længere. Det er det jeg vil have og gerne snart <3

Men indtil da har jeg mine katte

Hjertekram ♥ Natalie Camille